Folkemødet 12Hos toft kommunikation ser vi meget frem til den politiske festival Folkemødet som i år løber af stablen fra torsdag den 12. juni og kører frem til søndag den 15. juni. Mødet bliver holdt i Allinge på Bornholm.

Det er fjerde gang at Folkemødet afholdes med det formål at styrke demokratiet og dialogen i Danmark. Igen i år er der rekordmange arrangementer - over 2000 debatter, taler, workshops, foredrag og happenings er der at vælge imellem.

Blandt Folkemødets mange arrangementer håber vi på at se mange af jer til vores debat om tænketankes indflydelse torsdag den 12. juni kl. 15.00-15.45 i Kærnehuset på Kirkepladsen i Allinge.

Vi har set en eksplosion i antallet af tænketanke de senere år, men der er begrænset overblik over og viden om, hvilken rolle de spiller og omfanget af deres indflydelse. På debatmødet til Folkemødet vil vi fremlægge vores rapport om tænketanke og sætte gang i debatten om tænketankes indflydelse. Kom og tag del i debatten, hvor du blandt andet kan møde Mads Fuglede, Jesper Dahl Kelstrup og journalist og forfatter Samuel Rachlin.

Arrangementet bliver afholdt her: Kærnehuset, 1. sal, Kirkepladsen, Allinge.